Tekst fra Folkekirken.dk

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Ved en kirkelig bisættelse eller begravelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, de har mistet eller aldrig fik.

Jordpåkastelse

I begge ritualer er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.

Begravelsesritualet minder os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt, at Gud er med os i livet, i døden og i livet efter døden.

Legemets opstandelse

Jesus talte om legemets opstandelse, men ikke sådan, at opstandelsen er en verden, der ligner vores. Vi har mange udtryk for, hvor vores døde kommer hen. I himlen, i Guds hænder, i de evige boliger, i lys. Ligesom vi gør os forskellige forestillinger om gensyn. Det er troen, der giver os disse billeder.

En begravelse afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Forberedelse

Før en kirkelig begravelse taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende midt i sorgen tage stilling til mange spørgsmål og ordne mange praktiske forhold. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.