Præstegården på Posselts tid, 1758 – 1788

Pastor Posselts beskrivelse af præstegården med dens bygninger og haver.

SDC10018

Da præstegården i 2002 fik foretaget en tiltrængt renovering af køkken og bryggers, hvor også gulvet blev fornyet, dukkede uventet et kælderrum op under køkkenet.
Dette rum, der var ca. 4 meter langt og 1 meter bredt, bygget af teglsten og forsynet med tøndehvælving, må være levn fra den gamle port- og ladebygning, som tidligere lå på stedet, og som blev revet ned, da præstegårdens stuehus i 1827 blev bygget.

Der er overleveret en særdeles detaljeret og grundig beskrivelse af den præstegård, der fandtes på stedet før den nuværende, skrevet af pastor Posselt, der i dec.1758 tiltrådte embedet og flyttede ind i præstegården, efter han i 1759 var blevet gift med forgængerens datter.
I tidsrummet mellem 1784-88 affattede pastor Posselt på kongl. befaling en fortegnelse over de til pastoratet hørende bygninger og jordtilliggender.
Skrivelsen, der også indeholder nøjagtig angivelse af, hvilke forpligtelser og privilegier, samt indtægter, der er knyttet til embedet, bliver i 1796 også underskrevet af efterfølgeren pastor Fabricius (1789-1804).
I 1820 bekræfter pastor Chemnitz (1805-23), at den nærværende afskrift af originalen er korrekt.

Pastor Posselt skriver:
”Den for tiden værende præst besidder for det første et våningshus, som indeholdes i 8 fag, tilhørende menigheden og som af denne skal holdes i stand. Disse 8 fag ligger i midten af våningshuset, gående fra østen til vesten. Heri befinder sig den såkaldte pissel, bestående af 4 fag.
På nordsiden af samme er et såkaldt kammer, som jeg bruger til øl- og materialekammer for husholdningen. Her er udgang til haven gennem en dør, som tilhører menigheden. Men den anbragte indvendige dør har jeg selv ladet gøre, og den tilhører altså ikke menigheden.
På den østlige ende af disse fag er en skorsten med kamin, som også tilhører menigheden.
I de andre 4 fag har forhen bageovnen og bagehuset og vaskehuset været. Men da ovnen i min formands tid er udbrudt og anbragt i en sidebygning, så er nu i disse fag anbragt en ordentlig stue med sovekammer og kammer for tjenestefolk eller børn.
Skorstenen, der befinder sig i disse fag tilhører præsten, da menigheden beholdt den skorsten, der var ved bageovnen.
Også jeg har i de første år efter min tiltrædelse (1758) måttet lade skorstenen ganske nedbryde og nyopføre af mine egne midler, da den gamle var så snæver, at ingen skorstensfejer kunne komme derigennem. Vinduerne i dette kammer tilhører også præsten, og det samme er også tilfældet med fjellegulvet og dørene, således at indløsning og vedligeholdelse påligger præsten, ikke menigheden.
Derimod tilhører den ydre dør til haven i tjenestefolkenes værelse, samt de andre døre der, menigheden. Ligeledes gulvet af teglsten. Det påhviler også menigheden at vedligeholde disse 8 fag med stråtag.
Disse 8 fag er fra gammel tid velbygget.

Ved den østlige ende af våningshuset er tilbygget 4 fag, der er bestemte at tjene fremmede.

Ved vestenden af våningshuset mod syd er et tværhus af 7 fag, hvori præstens køkken, spisekammer og daglige bolig befindes. Alle disse fag tilhører ham, og skulle af ham vedligeholdes og af hans efterfølger indløses ved taxation. ”

Et bage- og bryghus af 5 fag er bygget noget østen for våningshuset. Bygningen tilhører præsten, men ovnen og skorstenen tilhører menigheden.

Der er bevaret en skrivelse fra kong Frederik V, hvor sognepræst Johan August Posselt i 1767 får at vide, at han selv skal afholde vedligeholdelsesomkostningerne på samtlige pastoratets bygninger.
Med pastoratets bygninger menes de bygninger, der hører til embedet, i modsætning til kirkens ejendom. Ovenanførte skrivelse skelner da også mellem de to begreber.

I forbindelse med opmåling og udskiftning i Ullerup blev der 1783 udfærdiget et kort med navne og numre på de enkelte bolsmænd, kådnere og inderster. Hvert enkelt jordstykke er ligeledes
forsynet med navn og nummer, så man får et realistisk indtryk af de enkelte gårdes beliggenhed, samt et overblik over deres jordtilliggender.
Præstegården er forsynet med nr. 34, og i navnefortegnelse står der pastor Posselt ud for nummeret.
På det afbillede kort, hvoraf kun vises et udsnit, ser man gården, og den stemmer godt overens med den beskrivelse, som pastor Posselt giver.
Kortet er orienteret næsten nord-syd. Man ser de ovenfor omtalte bygninger, haver og dammen. Ikke alle marker er med, men både Store og Lille Mølmose er angivet.

kort_over_prestegaarden_1783

Kort-udsnit af præstegården 1783.

 

Om avlsbygningerne hedder det: 
I en hovedlade af 15 fag, vedbygget menighedens mod vesten i én længe under samme tag, findes mælkekammer, karlekammer og rollkammer (stuehuskammer) i 3 fag.
Ligeledes lo i 3 fag, hestestald i 3 fag, kostald i 3 fag og hølade i 3, hvilke 15 fag tilhører præsten.

I kostalden er plads til 6 køer.
En lade af 11 fag på vestsiden af gårdspladsen, hvori der er åben gennemfart og plads til tørv, træ, vogne samt boghvedelade.
I en lade på den sydlige side af gårdspladsen er materialekammer for karlene til bygningsvæsen og agerdyrkningsredskaber. Ligeledes plads til får, svin og høns. Der er 2 fag vognremiser og i den øvre del indrettet plads til korn og strå.

Gårdspladsen imellem tværhuset og laden er temmelig rummelig.I midten af samme er møddingstedet, omplantet med træer, og ellers overalt brolagt.
Indkørslen til gården er ligeledes brolagt og på begge sider besat med store træer.
På nogle steder findes plankeværk til indhegning, ellers også stenmur og gærde, hvilket præsten alt sammen vedligeholder på egen bekostning.
En brønd har jeg (Posselt) endnu ikke kunnet få i gården, endskønt jeg har prøvet det på min bekostning og vil endnu engang lade det forsøge, da der er mangel på godt vand her ved huset.

Af have findes der ved pastoratet: 
Norden for huset en køkken- og kålhave, som også er et blegsted. En allee af hasseltræer omgiver denne have.
Et lidet stykke blomsterhave syd for våningshuset, omgivet ved stakitværk.
En lille træhave (frugthave) ved vestenden af hovedladen.

På sydsiden af gården en større af mig med unge træer beplantet og med humle anlagt have i forlængelse af laden der.
Alle disse haver, med gårdspladsen og den dertil stødende og i gårdspladsen indesluttede dam, hvori der også kunne holdes fisk, og som ellers bruges til vandsted, udgør i mål 1 tønde 74 / 16 skæpper land. Indhegningen heraf påhviler præsten.

 

Om haven kan man yderligere i kirkebogen 1792 læse:
Abends den 10. Dec. über Mitternacht war ein sehr unerhörter Orkan, der im Wester Obstgarten einige Obstbäume und osten dem Hause ein par große Esperebäume umriß.

 

I 1796 den 16.marts står at læse:
Ich ließ 6 Lindenbäume westen und süden dem Wohnhaus pflantzen, nachdem die beiden alten Linden vorher weggephält worden sind.

 

Præstegårdens jordtilliggender 1784.
Pastor Posselt opregner i 1784, at til pastoratet hører følgenden marker:

Østertoft, grænsende til Hans Petersen Holmboes toft 12 tønder 2 skæpper
Nordertoft, tæt nord for gården og køkkenhaven 5 tønder 2 skæpper
Vestertoft, vesten for gården og i hvis skel vejen til Blans går 6 tønder
Schelgaards Lück, det ved udmålingen til pastoratet tillagte land 5 tønder 3 skæpper
Brændkærs Lück, vesten for ovennævne udstykning i alt 18 tønder 3 skæpper
Store og Lille Mølmose, syd for gården gennem hvilke vejen til kirken går 7 tønder
Bøgebjergs Lück, halvdelen af denne løkke er bevokset med stor skov 8 tønder 1 skæppe
I den til byen Ullerup i fællesskab liggende skov, kaldet Nørremose I alt 1 tønde
Hindkærmark, beliggende ved Nørremose skov 3 tønder