I sin beskrivelse gør pastor Posselt det klart for læseren, at præstegården også længe før hans tid lå på sit nuværende sted nord for byen og har hørt ind under den danske krone, d.v.s. kongen stod som den øverste myndighed over pastoratets jorde.
Som et eksempel på at præstegården på dette sted ikke var ny i 1758, kan nævnes, at Posselt skriver, at han kort efter sin tiltrædelse må lade bygge en ny skorsten i stedet for den, menigheden havde ladet opføre, som erstatning for skorstenen, der blev flyttet til bagehuset.
Man må forestille sig, at præstegården oprindelig kun bestod af én længe, hvori der både befandt sig stald, lo, lade og stuehus. Senere er tværhuset blevet tilføjet, hvilket fremgår deraf, at denne bygning tilhører og vedligeholdes af de skiftende præster, ikke af meningheden.
I pastor Christian Hammerichs tid (1726-58) blev bage- og vaskerum, som hørte til den del af langhuset, der ikke var medregnet i stuehuset, flyttet ud i en særskilt bygning, og i stedet blev der indrettet en stue med sovekammer og kammer til tjenestefolk.
Også det faktum, at hovedparten af gårdens marker allerede før udskiftningen lå omkring præstegården, tyder på, at gården også i gammel tid har været beliggende på sin nuværende plads, og ikke, som man har antaget, blev opført her i forbindelse med udskiftningen.
I samme retning peger den dokumenterede kendsgerning, at stuehuset i 1827 var særdeles brøstfældig og tjenlig til nedrivning, Der var tale om et gammelt hus, ikke blot en ca. 60 år gammel bygning.
At pator Hammerichs omk. 1750, lader opføre et nyt enkehus oppe i landsbyen i stedet for det gamle, som var ganske forfaldent, viser, at pastoratet også i gammel tid har haft jord og huse beliggende i landsbyen, samtidig med, at selve præstegården lå udenfor byen.

Jeg må konkludere, at det ikke kan være rigtigt, når det hævdes, at kirkekroen i Ullerup før udskiftningen (ca. 1766-82) har fungeret som præstegård. Jeg har intet fundet, der kan støtte denne påstand